
Kropssprog og kommunikation
Vil du gerne blive bedre til at aflæse de signaler folk omkring dig sender? Vil du gerne være sikker på at folk hører efter når du snakker? Vil du gerne lære den ultimative score-teknik? Ja - så handler det om at arbejde med kropssproget. Og det gør vi i det her emne. Vores kropssprog, og hele den måde den enkelte bevæger og opfører sig på, har enorm betydning for den måde vi kommunikerer med andre på. I forløbet skal vi se på de helt grundlæggende biologiske og psykologiske mekanismer der styrer vores kropssprog, og vi skal på gulvet og arbejde praktisk med kroppens udtryk og signaler. Gennem små situationsspil skal vi prøve at aflæse det ubevidste kropssprog. Vi skal også arbejde helt bevidst med over- og under-drivelse, og med hvilke elementer, der har indflydelse på netop dit kropssprog.


