Du vil elske UHR…

Ungdomshøjskolen ved Ribe er en højskole for 16 til 19 årige, hvor du vil møde andre fantastiske unge.

Gennem undervisning, individuelle samtaler og studievejledning fokuserer vi på at hjælpe dig til at blive mere moden og afklaret omkring DIN fremtid og hvad der er rigtig for dig. Dette er, hvad en højskole for 16 til 19 årige kan.

Hvad er Ungdomshøjskolen og hvad kan den gøre for mig? Ungdomshøjskolen er en højskole for 16 til 19 årige. Det er studietur, fællesskab, fede oplevelser og anderledes fag. Du beskæftiger dig med en masse spændende fag, som du har mulighed for at sætte dit eget præg på. Du kan vælge at fokusere på en bestemt faggruppe, men du kan også give dig i kast med flere forskellige fag. Du bestemmer selv dit skema på UHR.

Vi tilbyder fag indenfor musik, sang, kunst, design, drama, sport, kokkerier, friluft og meget mere. Det betyder at vi samlet byder på obligatoriske fag og valgfag indenfor A-fag og B-fag. Du kan læse mere om fagene og om opbygning af skemaet på fagsiderne.

Kort og godt kan Ungdomshøjskolen ved Ribe give dig: 

  • Fornyet lyst til at lære
  • Modne dig til en hverdag med frihed under ansvar
  • Hjælpe dig med at vælge den rigtige uddannelse
  • Klæde dig på til at gennemføre en uddannelse
  • Fællesskab og nye venner
  • Faglærere, der brænder for dig og deres fag

Fagligt input 

Ungdomshøjskolen ved Ribe forstærker undervisningsindsatsen overfor alle vores elever. Alle vores fag vil blive grebet an på mange forskellige måder og der vil være niveauer for alle. Uanset om du kommer fra folkeskolen, gymnasiet eller en anden ungdomsuddannelse. På vores fag lægger vi ikke vægt på skoledelen men på, at du oplever anderledes og nye ting, eller du afprøver et emne du syntes kunne være sjovt. Vi griner, hygger, synger og meget mere. Vi har ikke eksaminer, prøver eller test, du vil finde en helt anden interesse i dit skema og dine fag. Du vælger selv en stor del af de fag, dit skema indeholder. Vi lægger op til, at du bruger værkstederne og lokalerne uden for undervisningen også. For en aktiv højskoleelev er skolen altid åben.

Vi arbejder i højre grad med de emner of temaer, som former os som mennesker. Vi har en lang tradition for at ruste unge mennesker til livet, fremtiden, og at indgå i fælleskaber.

Men i stedet for, at du bare tager vores ord for gode, så lyt til hvad vores elever fortæller om at gå her på skolen – du vil elske UHR.

Hvad kan en højskole for 16 til 19 årige så gøre for dig?  

For mange af de elever, der starter på UHR, bliver tiden brugt som en pause eller et afbræk fra den almindelig skolegang. Et afbræk, der kan være nødvendig enten fordi man er skoletræt, har brug for at modnes eller fordi man ikke rigtig ved, hvad man vil med sit liv. Efter et ophold på UHR er du rustet til fremtiden med en rygsæk, som er fyldt op med faglige og personlige erfaringer.

Et ophold på en højskole for unge under 18 er meget anderledes end et ophold på en almindelig højskole. De par år  eller 3, der er i forskel på en 17 og en 20 årig, betyder rigtig meget. Man er ofte 2 meget forskellige steder i sit liv om man er 17, 20 eller 22 år. Det er ofte emner som uddannelse, skoletræthed og usikkerhed om fremtiden, som fylder.

Få en brochure eller en rundvisning

Hos os er du velkommen til at bestille en brochure. Vi sender brochuren til dig på e-mail, og så kan I tage en snak derhjemme om ungdomshøjskole er noget for dig.

På UHR er du velkommen, som du er. Dog forventer vi, at du sammen med os vil være med til at lave fantastisk højskole for 16 til 19 årige i et varmt og levende miljø, hvor det er trygt at være og lære.

Inden du beslutter dig for at blive elev på Ungdomshøjskolen ved Ribe, så kom og få en rundvisning her på UHR med to af vores nuværende elever og få en grundig snak med os om, hvad vi kan gøre for dig– et besøg er det hele værd og helt uforpligtende

Hvis der er dukket spørgsmål op, mens du surfede rundt på siden, skal du bare ringe på 75 44 50 04. Vi vil rigtig gerne svare på dem.

Tjek #UHRlife

Find os på Facebook, IG,  Snappen eller YouTube

Ungdomshøjskolen ved Ribe | Skole Allé 1 | Vester Vedsted | DK – 6760 Ribe | Tlf. +45 7544 5004 | [email protected]