Plads til at være dig
Spørg dig selv: Hvem er du?Hvilke drømme har du? Hvad er du god til? Hvad vil du blive bedre til? Hvad giver du videre? Hvem vil du være?
På ungdomshøjskolen får du muligheden for at reflektere over dig selv, din situation, din nutid, dine drømme og din fremtid. Og det bedste er, at du gør det sammen med andre unge, der – præcis som dig – også vil lære sig selv bedre at kende.
Fællesskab og nye venner
At være – og at udvikle sig – i et fællesskab er noget af det mest fantastiske du kan opleve. På højskolen bor vi sammen, spiser sammen, griner, græder og lever sammen. Alle er velkomne i vores fællesskab, og i fællesskabet er alle vigtige .
Fællesskabet er fundamentet for alt, der foregår på højskolen – morgensamlinger, måltider, gåture, fester, undervisning og rengøring; det hele foregår i fællesskab. Døre til nye muligheder, bliver åbnet, og på højskolen er der masser af både tid og rum til at åbne dem alle sammen.
Venskaber for livet
Venskaber er limen, der holder hele højskoleopholdet sammen. Højskolekammeraterne bliver dine nye bedste venner for livet. Du lærer stort set alt om dine kammerater ligesom du lærer dig selv meget bedre at kende. At fungere sammen med en masse forskellige mennesker i et tæt fællesskab er en egenskab der også er guld værd når du senere skal videre ud i verden.
Du møder åbne arme
Giv og modtag anerkendelse
‘Givers gain’ betyder, at den der giver, også vinder. På højskolen har vi en anerkendende tilgang til hinanden. Du vokser hver gang du giver andre anerkendelse, og du vil vokse hver gang du modtager anerkendelse fra andre. På en måde gør vi hinanden stærkere og bedre.
ANgøg og se priser
Prisen for at gå på Ungdomshøjskolen ved Ribe er sat lavt, så alle har mulighed for at komme på højskole.
Du kan vælge mellem et halvt eller et helt år
Dygtige lærere skaber, med udgangspunkt i dig, den mest inspirerende undervisning. Her finder du dit eget fysiske, musiske, kreative eller filosofiske udtryk.
For nogle er et halvt år på højskole en perfekt mellemvej, inden de påbegynder videre uddannelse. For andre er et år eller mere, præcis hvad der er behov for, for at udvikle sig endnu mere – det er meget forskelligt.
For at blive elev på Ungdomshøjskolen ved Ribe, skal du være fyldt 16 år. Derudover må du ikke være fyldt 19 år ved kursets begyndelse.
Masser af frihed under ansvar
Det vigtigste er, at du får lov til at udfolde dig som menneske – og på højskolen er der al den frihed du har behov for, for at kunne udfolde og udvikle dig. Sammen skaber vi en hverdag med frihed under ansvar. Det vil sige, at du får mulighed for at gøre hvad du vil samtidig med, at du står til ansvar for dine handlinger. Du vil opleve, at når du tager ansvar, styrker det dig både personligt og som en del af et fællesskab.
Ups and downs
At gå på højskole er helt sikkert ret fantastisk. Men tag ikke fejl; vores dage er lige så fyldt med op- og nedture, som alle andre steder. Det betyder at her også er masser af udfordringer. For nogle er det en udfordring at stå op om morgenen. For andre at gå i seng om natten. For ikke at tale om alt det ind imellem.
Vi har allesammen udfordringer – den største udfordring er at gøre noget for at løse dem. På højskolen er der både plads til at du kan erkende dine udfordringer og til at arbejde på at løse dem – måske endda i fællesskab med andre. I din tid på højskolen vil du gennemgå en enorm udvikling. For nogle er den svær at få øje på i løbet af opholdet, for andre opleves den i løbet af kort tid. Uanset hvad, vil du kunne mærke den længe efter du engang igen er rejst fra højskolen.