Du kan få en mentor

Har du brug for lidt ekstra hjælp til det sociale, døgnrytmen eller til at få afklaret din fremtid kan du blive mentorelev på højskolen.

Din mentor hjælper dig til at få mest muligt ud af højskoletid på en god måde og videre ud i verden efter dit højskoleophold.

For dig mellem 17½ og 19 år

Hvis du er mellem 17½ og 19 år, ikke har fuldført en ungdomsuddannelse og søger optag på et af vores højskolekurser, har du mulighed for at få mentorstøtte under dit højskoleophold fra en af skolens mentorer.

Hjælp i hverdagen

Som mentorelev bliver du tilknyttet en af skolens mentorer, og sammen laver I en plan over hvad du vil med højskoleopholdet, og hvordan du når det. Du får sparring gennem en række samtaler med din mentor om hvordan det går med planen.

​Er du i tvivl eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.

Højskole og videre ud i verden

Din mentor hjælper dig gennem din højskoletid på en god måde og videre ud i verden efter dit højskoleophold. Hvis du ønsker at have en mentor, skal du kontakte højskolen.

Er du over 17½ år skal du også kontakte din UU-vejleder i din egen kommune og få skrevet højskoleopholdet ind i din uddannelsesplan. ​

Dernæst skal UU-vejlederen sende planen til skolen, så vi på højskolen er bedst forberedt på, hvordan vi kan støtte dig.
Støtten består både af samtaler og vejledning undervejs som aftales individuelt ved opholdets start.