Logo for Ungdomshøjskolen v. Ribe med et abstrakt, turkis mønster og grøn tekst på et sort felt.

Impro, grin og leg i dramafaget

Drama er plads til kreativ udfoldelse

I skolens foredragssal – “the big red room” – foregår det meste af dramaundervisningen, og der vil være spændende udfordringer til alle!

Drama – Højskolefaget hvor kreativitet og teater mødes

Der skal improviseres, grines, læres manuskripter, leges og performes mens vi afprøver forskellige genrer indenfor dramafaget. Hvad enten du har spillet teater før, eller er total rookie, så er der plads til at fyre den af på scenen sammen med dine højskolekammerater. På højskolen er Drama også fag som Børneteater, Revy, Poetry-slam, Julekalender, Improteater og Sketches & Fun.

MAGELØSE MOMENTER

Vi skal kreere vores egne forestillinger, arbejde med eksisterende stykker, lave teatersport, og selvfølgelig optræde – både for højskolen og for de lokale i området. Der opstår gakkede genialiteter, toptunede tosserier og mageløse momenter i faget. Men mest af alt, skal vi bare have det hamrende sjovt! Kast dig ud i det – det bliver en oplevelse du sent vil glemme!

Galleri

Drama

  • To grønne stjerner eller gnister, hvoraf den ene er større og placeret forrest.
  • To grønne stjerner eller gnister, hvoraf den ene er større og placeret forrest.

Økonomisk støtte Vi hjælper med din ansøgning

Der er mange muligheder for økonomisk støtte til dit højskoleophold, såsom stipendier, mentorordninger og støtte til unge fra Rigsfællesskabet. Kontakt Ungdomshøjskolen ved Ribe for hjælp og vejledning til din ansøgning.

Ofte stillede spørgsmål

Du arbejder med skuespil, improvisation og teaterforestillinger sammen med de andre på faget.

Ja. Teaterforestillinger er en del af faget, så du kommer til at stå på en scene foran et publikum.

Ja. Du sammensætter selv dit skema af skolens tolv fag, så du kan tage både drama og musik. Skal forestillingen have levende musik, spiller de to fag sammen.

Nej. Der er plads til dig, uanset om du har spillet teater før eller er helt ny. Du behøver ingen erfaring for at vælge drama og skuespil.
Tre smilende unge kvinder til festlig aktivitet med grønne drinks på en ungdomshøjskole.

Højskole teater – skuespil, improvisation og forestillinger

Tag på højskole og udvikl dig som skuespiller og performer

På højskole Drama handler det ikke kun om at stå på scenen – det er også en rejse i personlig udvikling, kreativt udtryk og samarbejde. Drama på Ungdomshøjskolen ved Ribe giver dig muligheden for at arbejde med kropssprog, stemmeføring og karakteropbygning, samtidig med at du lærer at improvisere og turde kaste dig ud i nye roller.

Uanset om du drømmer om at stå på de skrå brædder, elsker teatersport eller bare vil styrke din selvtillid og udtryksform, er højskole Drama et fantastisk valg. Her får du friheden til at eksperimentere, prøve kræfter med forskellige teaterformer og være en del af et kreativt fællesskab, hvor alle kan være med.

Vil du opleve, hvad scenekunst kan gøre for dig? Så bliv en del af højskole Drama på Ungdomshøjskolen ved Ribe og skab uforglemmelige øjeblikke på scenen!

Drama og skuespil fylder både på scenen og bag den. Skal forestillingen have levende musik, kan du tage musik med, og vil du hellere fortælle historierne i skrift, ligger journalistik tæt på. Se alle fag på skolen.

Fire unge klædt ud i farverige kostumer optræder sammen på en scene ved en højskole teaterforestilling.