COOL TO BE KIND AFHOLDT AUKTION
TORSDAG AFTEN HOLDT HOLDET PÅ FAGET "COOL TO BE KIND" EN AUKTION TIL FORDEL FOR UNGDOMMENS RØDE KORS
Alle kunne byde ind med ting til auktionen. En gåtur med højskolehunden Molly, bestemme menuen en aften på højskolen, rengøring af bil, ny frisure eller lækre negle - og så selvfølgelig klassikeren: en tur i højskolens blå traktor.
Eleverne planlagde auktionen, valgte selv hvilken organisation der skulle doneres til, og gjorde et stort arbejde med at samle emner sammen til auktionen, som de også selv stod for i en fyldt foredragssal torsdag aften. På flere af tingene var der decideret budkrig. Auktionarius Borja havde styr på at alt forløb ordentligt og i en god stemning – og han og de øvrige på holdet fik solgt ud inden aftenen var omme. De 2.335 kr. bliver overdraget til Ungdommens Røde Kors inden længe.
