ARTIST TALK – SOFIE DREJER

Onsdag den 29. april 2026
Klokken 17.45-20.00

Smag på højskolen – artist talk med Sofie Drejer

Program

OM SOFIE: Sofie Drejer er en udtryksrig sanger og sangskriver, der gennem sin musik kontrollerer et evigt, kaotisk tankemylder. Sangene giver et ærligt indblik i hendes personlige rejse med mental sygdom, hvor hun lægger stor vægt på værdien i at række ud efter hjælp. Sofie drømmer om at skabe en åben, konstruktiv dialog om mentalt helbred - især hos unge mennesker. OM MUSIKKEN: Sofie er 27 år og går på musikkonservatoriet i Esbjerg til dagligdag. Hun er singer/songwriter og har skrevet musik i størstedelen af sit liv. Musikken er inden for indie-rock genren, men hun elsker at integrere andre genrer i sin musik, som f.eks. soul og country. Sangene handler om Sofies egne mentale udfordringer og trangen til at gemme dem væk. Hun bruger musik og sangskrivning som en følelsesregulerende mestringsstrategi, der hjælper med at sætte ord på og bearbejde svære følelser og problematikker. BAGOM MUSIKKEN: Sofie har en mental lidelse, som hun først i sine voksne år har taget hånd om. Symptomerne blev meget markante i de tidlige teenageår, men hun turde ikke at bede om hjælp, fordi det var tabu at være mentalt syg. Formålet med at dele musikken med omverdenen, er at være et forbillede for andre, der kæmper i stilhed. Hun hjælper aktivt unge mennesker med at bryde tabuet, både gennem musikken og hendes arbejde som frivillig hos Headspace.

  • 17:45fællessang og aftensmad
  • 18:30aftenkaffe og -te i Pejsestuen
  • 19:00koncert talk med Sofie Drejer