At lære på en helt anden måde

På ungdomshøjskolen bliver du ikke vurderet af karakterer eller eksamen … og så er der faktisk ikke lektier.

Du har ingen eksamen og du får ikke karakterer

At gå på højskole handler om menneskelig udvikling og dygtiggørelse. Det handler om at kunne manøvrere i sit liv, sætte grænser, tage stilling og udfordre sig selv – ikke om at være et udefinérbart tal i rækken. Vores fineste opgave er at forberede dig til det liv du skal ud at leve, og give dig værktøjerne til at kunne balancere i dig selv på din rejse.

Vi har fokus på din udvikling

Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at højskolen er en midlertidig station på de flestes rejse. Vi er alle en del af vores samfund, og vores elever skal oftest tilbage i uddannelse efter højskoleopholdet. Derfor har vi løbende fokus på hver enkelt elevs udvikling og tanker om fremtiden. Fire gange hvert semester har kontaktlæreren individuelle udviklingssamtaler med sine kontaktelever, hvor der tales om trivsel her og nu, men også, gennem eksistentiel vejledning, om mulighederne for uddannelse og job i fremtiden.

Ingen lektier - kun engagement

Da der ingen eksamener eller karakterer er på Ungdomshøjskolen ved Ribe, vil du heller ikke opleve lektier, sådan som du kender dem. Du vil til gengæld opleve at en fordybelsesproces i eksempelvis kunst eller musik nogle gange kræver at du arbejder med dine projekter uden for den almindelige undervisningstid. Det er bare udtryk for din egen tilgang til og dit eget engagement i projekterne.

 

Vi tilbyder mere end 60 forskellige fag hvert semester. Vi udskifter og tilpasser løbende, så du hele tiden kan vælge nye fag.

Seks spændende fagområder

1
Musik og Drama
2
Medier og Journalistik
3
Kunst og Design
4
Bæredygtighed og Køkken
5
Idræt og Friluftsliv
6
Skarpe Hjerner

Du sammensætter selv dit skoleskema. Vælg mellem mere end 60 kreative og udviklende fag.