Boost your dansk skills

Har du tilknytning til Danmark via dine forældre og vil du lære mere dansk i et kreativt miljø, hvor du selv bestemmer dit skema, så læs videre her.

Vi tilbyder et intensivt forløb hvor du kan udvikle dig i dansk, både mundtligt og skriftligt. Vi tager udgangspunkt i dit faglige niveau og undervisningen foregår en til en eller i meget små grupper. Taler du ikke dansk i forvejen eller kan du kun lidt dansk, så starter vi der. Taler du dansk, men mangler det skriftlige, så hjælper vi dig til næste niveau.

Danskundervisningen fylder kun en lille del af din hverdag. Resten af dit skema sammensætter du af kreative og selvudviklende fag som du har sammen med de andre unge på højskolen.  Hele forløbet er sammensat af både skole- og højskolefag. På den måde får du det bedste fra begge verdener – hele vejen igennem.

Vi har mange danske elever, men vi har også elever fra Japan og elever fra Grønland, Holland og andre europæiske lande. Derfor bliver du en del af et miljø, hvor der både tales dansk og engelsk.

Situationstegn

Husk at være dig selv og have dig selv med hele vejen.

Elev på Ungdomshøjskolen ved Ribe


 

Cookies

This website uses cookies to track your behavior and to improve your experience on the site.